Ja, jeg syntes, at jeg ville dele min "spring ud"-historie med jer. Jeg har nemlig i lang tid gået og haft det dårligt over, at jeg ikke kunne fortælle mine forældre, at jeg var til mænd. Mine venner og klassekammerater vidste det. Ja, de vidste det faktisk længe før jeg sprang ud.
Jeg har frygtet mine forældres reaktion, det indrømmer jeg blankt. Og det er på trods af, at mine forældre altid har haft en meget flot holdning til homoseksualitet. De sagde altid til min bror og jeg, da vi var små: "hvis en af jer - eller I begge - fandt ud af, at I var homoseksuelle, skal I ikke være bange for at sige det". Dét viser jo bare, at mine forældre allerede dengang var klar på hele "situationen". Men det var nok også meget dengang, at man hørte mere til homoseksualitet - det skal jeg ikke kunne sige.
Jeg havde oprindeligt besluttet at springe ud på "National Coming Out Day", da det virkede mere "officielt" (ja, jeg ved ikke lige hvad jeg tænkte). Men dagen gik, og jeg kunne ikke få det sagt. Jeg begyndte i stedet at blive mere aktiv på både Boyfriend.dk og Albert.dk - og det er på trods af, at jeg egentligt bare gerne ville have kontakt til folk/mænd, som "var ligesom mig". Jeg har altid været typen der var til seriøse forhold, og ønskede (og ønsker stadig) derfor ikke det, som Albert faktisk står for, sex med en hvilken som helst. Derudover er jeg en virkelig genert og usikker person - for slet ikke at tale om akavet.
Men så for nogle dage siden så jeg, at Jobbe Joller (Årets Mr. Gay) havde kigget på min profil på Boyfriend. Da en ven tidligere på året begejstret havde vist mig klippet fra Go'morgen Danmark hvor han var med, var jeg meget beæret over det. Jeg ansøgte derfor straks om venskab (og blev accepteret) og opdagede også (efter at have læst hans Boyfriend-profil grundigt igennem) at han havde oprettet Homosocialt Fællesskab. Nogle dage efter så jeg, at "Spring-Ud-Linien" var blevet oprettet - igen takket være Jobbe Joller. Og herfra begyndte det at gå stærkt.
Da jeg sprang ud
Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle springe ud. Jeg lyttede til, hvordan andre havde gjort det. Lyttede til deres oplevelser. Jeg forberedte mig på det værste - på trods af mine forældres flotte holdninger. Men sandheden er: det skete bare.
Jeg havde lige spist og vasket op. Jeg gik ind i stuen og stillede mig ved brændeovnen, som jeg så ofte gjorde. I fjernsynet var der bare de sædvanlige genudsendelser, som mine forældre ikke interesserede sig i. Vi begyndte roligt at snakke. Jeg husker faktisk ikke, hvordan vi kom ind på det. Men vi snakkede om fremtiden, parforhold, og den slags. Og så sagde min far noget med en fremtidig kone. Her blev jeg meget stille og en masse tanker kørte i mit hoved. Skal det være nu? Hvordan vil de reagere? Vil de frastøde mig?
Men efter at jeg havde været stille i nogle sekunder sagde han: "eller måske en fremtidig mand?" hvorefter det røg ud af munden på mig - stille, men dog tydeligt: "Tja... jeg er jo homo, så...". Mit hjerte bankede så hurtigt og jeg fortrød med det samme. Særligt fordi mine forældre startede ud med at spørge, om jeg nu var sikker. Og da jeg havde valideret det, udbrød min far glad - og nærmest stolt - til min mor: "Vi får en svigersøn!". Jeg kunne ikke lade være at smile. Det var en virkelig fantastisk fornemmelse jeg havde bagefter. Men det var som om, at jeg først fattede det 30 minutter efter. For i de 30 minutter, sad vi og snakkede om homoseksualitet, hvordan synet har været på det gennem tiden, hvor god en tid det er at være homoseksuel - og så selvfølgelig alle bekymringerne. Min mor var ikke bange for, ikke at få børnebørn. For som hun sagde: "Man kan jo adoptere". Og da vi faktisk ikke vidste, om homoseksuelle MÆND måtte, sagde min far "og hvis ikke man må NU, så må man snart. For homoseksuelle er den her tid lidt af en revolution". Og sådan føler jeg det også.
- Frente
mandag den 24. oktober 2011
fredag den 21. oktober 2011
Død.
Ja, så døde Gadaffi. Det skulle han jo alligevel på et eller andet tidspunkt.
På trods af hans grusomheder og andet møg (som jeg ikke ahr gidet sætte mig ind i), så føler jeg absolut ingen trang til at juble. I min verden er det sygeligt at juble over et andet menneskes død. Selvfølgelig har han været forfærdelig mod en hel masse mennesker - men det giver stadig ikke os andre ret til at juble over hans død. That is just how I see it.
Når ja, og så kan man se nogle skønne videoer på Ekstra Bladet. Nej, ligemeget hvor forfærdelig nogen har været, så kan jeg altså ikke tåle at se folk dø eller blive mishandlet. Helt ærligt, people. Hvor er jeres medmenneskelighed? På den anden side... så havde han vel også forventet at blive dræbt. Bare for at bruge noget dejligt oldævl: begår man hybris, bliver man ramt af nemesis. Og ja, Gadaffi begik sgu hybris. Nu er han så ramt af nemesis - surt show for ham.
Nu siger DR Update så, at krigen er slut i første omgang. Ja, det kan man da håbe! Alligevel har ejg meget svært ved at tro på det. For tiden synes jeg efterhgånden det er som om, at vi bare opsøger krige rundt om i verden (dog mest i de arabiske lande). Så i min verden er krigen føst slut, når folk holder op med at bekrige hinanden. Andet er jo åndssvagt.
På trods af Gadaffis udåd, vil jeg alligevel ønske ham en rolig død. Hvil i fred (og kom endelig ikke igen).
- Frente
På trods af hans grusomheder og andet møg (som jeg ikke ahr gidet sætte mig ind i), så føler jeg absolut ingen trang til at juble. I min verden er det sygeligt at juble over et andet menneskes død. Selvfølgelig har han været forfærdelig mod en hel masse mennesker - men det giver stadig ikke os andre ret til at juble over hans død. That is just how I see it.
Når ja, og så kan man se nogle skønne videoer på Ekstra Bladet. Nej, ligemeget hvor forfærdelig nogen har været, så kan jeg altså ikke tåle at se folk dø eller blive mishandlet. Helt ærligt, people. Hvor er jeres medmenneskelighed? På den anden side... så havde han vel også forventet at blive dræbt. Bare for at bruge noget dejligt oldævl: begår man hybris, bliver man ramt af nemesis. Og ja, Gadaffi begik sgu hybris. Nu er han så ramt af nemesis - surt show for ham.
Nu siger DR Update så, at krigen er slut i første omgang. Ja, det kan man da håbe! Alligevel har ejg meget svært ved at tro på det. For tiden synes jeg efterhgånden det er som om, at vi bare opsøger krige rundt om i verden (dog mest i de arabiske lande). Så i min verden er krigen føst slut, når folk holder op med at bekrige hinanden. Andet er jo åndssvagt.
På trods af Gadaffis udåd, vil jeg alligevel ønske ham en rolig død. Hvil i fred (og kom endelig ikke igen).
- Frente
tirsdag den 18. oktober 2011
Flyvende Farmors Squashkage
Halløj igen, freaks!
Jeg sidder lige her og keder mig voldgroft, da jeg igen er blevet syg. Jeg er da også bare skide heldig hele tiden! Men jeg har da i det mindste bagt en squashkage. Mums! ... Men det skal jeg måske ikke sige for tidligt, da den endnu ikke er prøvesmagt. Opskriften var nemlig en gulerodskage, hvor vi byttede gulerødderne ud med squash (fordi vi har for mange af dem i haven)! Så det bliver jo "spændende".
Nå ja, for jer der er i tvivl om, hvornår man keder sig: hvis i gør det, som jeg gør lige nu (og har tilstrækkeligt med selvindsigt), så vil i vide, at man keder sig, når man hører flyvende farmor sange. Altså, så er standarden ligesom sat, right? Alligevel vil jeg tilknytte en positiv kommentar til denne barndomsglæde: den er fra dengang danskerne lavede kvalitetsunderholdning! Ja, tænk lige over det! Hvem husker ikke gode gamle Jytte Abildstrøm og Dario Campeotto?! Se det var skuespillere (i hvert fald efter danske standarder)! Så kom ikke her og sig, at jeg ikke sætter pris på Danmark og alt hvad der hører til.
Denne sære efterårsferie snegler sig ellers videre frem, men de næste fire dage skulle nok blive underholdende! Skål på det!
- Frente
Jeg sidder lige her og keder mig voldgroft, da jeg igen er blevet syg. Jeg er da også bare skide heldig hele tiden! Men jeg har da i det mindste bagt en squashkage. Mums! ... Men det skal jeg måske ikke sige for tidligt, da den endnu ikke er prøvesmagt. Opskriften var nemlig en gulerodskage, hvor vi byttede gulerødderne ud med squash (fordi vi har for mange af dem i haven)! Så det bliver jo "spændende".
Nå ja, for jer der er i tvivl om, hvornår man keder sig: hvis i gør det, som jeg gør lige nu (og har tilstrækkeligt med selvindsigt), så vil i vide, at man keder sig, når man hører flyvende farmor sange. Altså, så er standarden ligesom sat, right? Alligevel vil jeg tilknytte en positiv kommentar til denne barndomsglæde: den er fra dengang danskerne lavede kvalitetsunderholdning! Ja, tænk lige over det! Hvem husker ikke gode gamle Jytte Abildstrøm og Dario Campeotto?! Se det var skuespillere (i hvert fald efter danske standarder)! Så kom ikke her og sig, at jeg ikke sætter pris på Danmark og alt hvad der hører til.
Denne sære efterårsferie snegler sig ellers videre frem, men de næste fire dage skulle nok blive underholdende! Skål på det!
- Frente
søndag den 2. oktober 2011
Hjorte eller høns?
Ja, jeg var til fødselsdagsfest her i weekenden. Det var sgu hyggeligt nok! Fødselsdagsbarnet var ingen ringere end Susan - selvom hun havde fødselsdag i august. Faktisk, var vi tættere på Anne Marie's fødselsdag - hmm, stof til overvejelse!
Så imens jeg ufortrødent skovler slik og kiks i mig, mens jeg lytter til Allstar Weekend, vil jeg da lige fortælle om min storslåede weekend - men hvor er trumpeterne? Jeg skal bruge en fanfare!
Lørdagen startede sørgeligt nok ud med, at jeg er ved at komme forsent til toget - ØV! Er der noget mere irriterende? Nå, men jeg behøvede ikke kede mig i toget på vej til Holbæk - for jeg kunne snakke med Line fra folkeskolen. Det var ret hyggeligt. Så skulle jeg så af i Holbæk og møde Stine, som skulle køre mig til fødselsdagen hos Susan. Hvilken hyggelig køretur! Ingen ulykker.
Susans hus er rimelig stort, men jeg var lidt skuffet! På hendes beskrivelse lød det meget større! men pyt da! Den skide pointe er vel, at huset er stort!
Anne Marie kom først kl. 20, så Susan, Sofie, Stine og jeg satte os til at spille Trivial Pursuit. Til alle, som ikke kender det her meget berømte spil: har i levet udner en sten? I så fald kan jeg give en mindre advarsel samt et tip: Spil ikke, med folk der er klogere end dig! Og gør du det alligevel, så lad være at lege professor, eller at blære dig med, at du ved det hele - for det gør du ikke, dit lille nul.
Behøver jeg sige hvem der tabte?
Da Anne Marie kom, satte vi os til at se The Covenant. Hvilket ringe skuespil. Og den har været min yndlingsfilm, da jeg var yngre? Ja, det har da ikke været pga. hverken plot eller skuespillet! Måske var det de overpumpede fyre? Mmm...
Senere tog vi videre til Sofie, hvor vi skulle overnatte. Jeg må sige, at deres hus var meget hyggeligt! Jeg elsker den slags huse - ikke for stort, og så var rummene indrettet godt. Jeg vil dog sige, at de har visse underlige malerier, men det gør mig sgu ikke noget!
Om aftenen besluttede vi os for at se gysere. For dem af jer, der ikke ved det, er jeg ikke ret glad for gysere. Jeg er typen der sidder og råber, at jeg vil se gysere, men så snart vi ser dem, kryber jeg over i et hjørne. Men nu er The Children altså også en virkelig spooky film! Jeg er bange for børn efter den film! Fanden tage den! Fandme rart at vi så satte os til at se gyseren, som tager røg på os alle (ja, du læste rigtigt. tager RØG): I Know What You Did Last Summer. Hvilket taberagtigt skuespil! Virkelig, hvem har stået for replikker og valg af skuespillere i den film? Ja, jeg ved godt den er fra de fede 90'ere, men virkelig! Jeg har da set andre 90'er film som var meget bedre (og med langt bedre skuespillere). Sikke noget bras! Men nu er jeg heller ikke den største fan af Jennifer Love Hewitt. Jeg synes faktisk hun er emget ringe, lige meget hvad hun spiller. Men hva'.
For at hoppe tilbage til da vi var hos Susan: Fra hendes vindue kunne man se nogle høns gå rundt ude på marken. De var brune. De var fede. De gik på en mark. Og naturligt nok udbryder Sofie: "Nej, se, hjorte!" Hvorefter det kommer fra Stine: "Er det ikke høns?". Jo, det var høns. Folk var flade af grin.
- Frente
Så imens jeg ufortrødent skovler slik og kiks i mig, mens jeg lytter til Allstar Weekend, vil jeg da lige fortælle om min storslåede weekend - men hvor er trumpeterne? Jeg skal bruge en fanfare!
Lørdagen startede sørgeligt nok ud med, at jeg er ved at komme forsent til toget - ØV! Er der noget mere irriterende? Nå, men jeg behøvede ikke kede mig i toget på vej til Holbæk - for jeg kunne snakke med Line fra folkeskolen. Det var ret hyggeligt. Så skulle jeg så af i Holbæk og møde Stine, som skulle køre mig til fødselsdagen hos Susan. Hvilken hyggelig køretur! Ingen ulykker.
Susans hus er rimelig stort, men jeg var lidt skuffet! På hendes beskrivelse lød det meget større! men pyt da! Den skide pointe er vel, at huset er stort!
Anne Marie kom først kl. 20, så Susan, Sofie, Stine og jeg satte os til at spille Trivial Pursuit. Til alle, som ikke kender det her meget berømte spil: har i levet udner en sten? I så fald kan jeg give en mindre advarsel samt et tip: Spil ikke, med folk der er klogere end dig! Og gør du det alligevel, så lad være at lege professor, eller at blære dig med, at du ved det hele - for det gør du ikke, dit lille nul.
Behøver jeg sige hvem der tabte?
Da Anne Marie kom, satte vi os til at se The Covenant. Hvilket ringe skuespil. Og den har været min yndlingsfilm, da jeg var yngre? Ja, det har da ikke været pga. hverken plot eller skuespillet! Måske var det de overpumpede fyre? Mmm...
Senere tog vi videre til Sofie, hvor vi skulle overnatte. Jeg må sige, at deres hus var meget hyggeligt! Jeg elsker den slags huse - ikke for stort, og så var rummene indrettet godt. Jeg vil dog sige, at de har visse underlige malerier, men det gør mig sgu ikke noget!
Om aftenen besluttede vi os for at se gysere. For dem af jer, der ikke ved det, er jeg ikke ret glad for gysere. Jeg er typen der sidder og råber, at jeg vil se gysere, men så snart vi ser dem, kryber jeg over i et hjørne. Men nu er The Children altså også en virkelig spooky film! Jeg er bange for børn efter den film! Fanden tage den! Fandme rart at vi så satte os til at se gyseren, som tager røg på os alle (ja, du læste rigtigt. tager RØG): I Know What You Did Last Summer. Hvilket taberagtigt skuespil! Virkelig, hvem har stået for replikker og valg af skuespillere i den film? Ja, jeg ved godt den er fra de fede 90'ere, men virkelig! Jeg har da set andre 90'er film som var meget bedre (og med langt bedre skuespillere). Sikke noget bras! Men nu er jeg heller ikke den største fan af Jennifer Love Hewitt. Jeg synes faktisk hun er emget ringe, lige meget hvad hun spiller. Men hva'.
For at hoppe tilbage til da vi var hos Susan: Fra hendes vindue kunne man se nogle høns gå rundt ude på marken. De var brune. De var fede. De gik på en mark. Og naturligt nok udbryder Sofie: "Nej, se, hjorte!" Hvorefter det kommer fra Stine: "Er det ikke høns?". Jo, det var høns. Folk var flade af grin.
- Frente
Abonner på:
Opslag (Atom)