tirsdag den 18. oktober 2011

Flyvende Farmors Squashkage

Halløj igen, freaks!
Jeg sidder lige her og keder mig voldgroft, da jeg igen er blevet syg. Jeg er da også bare skide heldig hele tiden! Men jeg har da i det mindste bagt en squashkage. Mums! ... Men det skal jeg måske ikke sige for tidligt, da den endnu ikke er prøvesmagt. Opskriften var nemlig en gulerodskage, hvor vi byttede gulerødderne ud med squash (fordi vi har for mange af dem i haven)! Så det bliver jo "spændende".

Nå ja, for jer der er i tvivl om, hvornår man keder sig: hvis i gør det, som jeg gør lige nu (og har tilstrækkeligt med selvindsigt), så vil i vide, at man keder sig, når man hører flyvende farmor sange. Altså, så er standarden ligesom sat, right? Alligevel vil jeg tilknytte en positiv kommentar til denne barndomsglæde: den er fra dengang danskerne lavede kvalitetsunderholdning! Ja, tænk lige over det! Hvem husker ikke gode gamle Jytte Abildstrøm og Dario Campeotto?! Se det var skuespillere (i hvert fald efter danske standarder)! Så kom ikke her og sig, at jeg ikke sætter pris på Danmark og alt hvad der hører til.

Denne sære efterårsferie snegler sig ellers videre frem, men de næste fire dage skulle nok blive underholdende! Skål på det!

- Frente

Ingen kommentarer:

Send en kommentar