søndag den 2. oktober 2011

Hjorte eller høns?

Ja, jeg var til fødselsdagsfest her i weekenden. Det var sgu hyggeligt nok! Fødselsdagsbarnet var ingen ringere end Susan - selvom hun havde fødselsdag i august. Faktisk, var vi tættere på Anne Marie's fødselsdag - hmm, stof til overvejelse!

Så imens jeg ufortrødent skovler slik og kiks i mig, mens jeg lytter til Allstar Weekend, vil jeg da lige fortælle om min storslåede weekend - men hvor er trumpeterne? Jeg skal bruge en fanfare!

Lørdagen startede sørgeligt nok ud med, at jeg er ved at komme forsent til toget - ØV! Er der noget mere irriterende? Nå, men jeg behøvede ikke kede mig i toget på vej til Holbæk - for jeg kunne snakke med Line fra folkeskolen. Det var ret hyggeligt. Så skulle jeg så af i Holbæk og møde Stine, som skulle køre mig til fødselsdagen hos Susan. Hvilken hyggelig køretur! Ingen ulykker.
Susans hus er rimelig stort, men jeg var lidt skuffet! På hendes beskrivelse lød det meget større! men pyt da! Den skide pointe er vel, at huset er stort!

Anne Marie kom først kl. 20, så Susan, Sofie, Stine og jeg satte os til at spille Trivial Pursuit. Til alle, som ikke kender det her meget berømte spil: har i levet udner en sten? I så fald kan jeg give en mindre advarsel samt et tip: Spil ikke, med folk der er klogere end dig! Og gør du det alligevel, så lad være at lege professor, eller at blære dig med, at du ved det hele - for det gør du ikke, dit lille nul.
Behøver jeg sige hvem der tabte?

Da Anne Marie kom, satte vi os til at se The Covenant. Hvilket ringe skuespil. Og den har været min yndlingsfilm, da jeg var yngre? Ja, det har da ikke været pga. hverken plot eller skuespillet! Måske var det de overpumpede fyre? Mmm...

Senere tog vi videre til Sofie, hvor vi skulle overnatte. Jeg må sige, at deres hus var meget hyggeligt! Jeg elsker den slags huse - ikke for stort, og så var rummene indrettet godt. Jeg vil dog sige, at de har visse underlige malerier, men det gør mig sgu ikke noget!

Om aftenen besluttede vi os for at se gysere. For dem af jer, der ikke ved det, er jeg ikke ret glad for gysere. Jeg er typen der sidder og råber, at jeg vil se gysere, men så snart vi ser dem, kryber jeg over i et hjørne. Men nu er The Children altså også en virkelig spooky film! Jeg er bange for børn efter den film! Fanden tage den! Fandme rart at vi så satte os til at se gyseren, som tager røg på os alle (ja, du læste rigtigt. tager RØG): I Know What You Did Last Summer. Hvilket taberagtigt skuespil! Virkelig, hvem har stået for replikker og valg af skuespillere i den film? Ja, jeg ved godt den er fra de fede 90'ere, men virkelig! Jeg har da set andre 90'er film som var meget bedre (og med langt bedre skuespillere). Sikke noget bras! Men nu er jeg heller ikke den største fan af Jennifer Love Hewitt. Jeg synes faktisk hun er emget ringe, lige meget hvad hun spiller. Men hva'.

For at hoppe tilbage til da vi var hos Susan: Fra hendes vindue kunne man se nogle høns gå rundt ude på marken. De var brune. De var fede. De gik på en mark. Og naturligt nok udbryder Sofie: "Nej, se, hjorte!" Hvorefter det kommer fra Stine: "Er det ikke høns?". Jo, det var høns. Folk var flade af grin.

- Frente

Ingen kommentarer:

Send en kommentar