mandag den 3. september 2012

Moving.

WELL HELLO FREAKS OF THE WEBBYNET!
I am moving.
To this location: DKFrente
Click on it, chief.

Why am I moving?
Fordi tumblr er awesome, og jeg bruger langt mere tid på tumblr end nogen anden hjemmeside (except YouTube). Jeg har 2 tumblr nu, og denne holder jeg på dansk. Great. Men tryk gerne "follow" på Frenterik også.

Good.
Bye.

søndag den 26. august 2012

Aarhus - Århus?

Ud i det blå kun med klipklapper på. Det var der en sang der en gang sagde. Og jeg har rigtig nok fået mine klipklapper på og taget "ud i det blå". For nu kom dagen endelig. Dagen hvor jeg flyttede til Aarhus. Jeg har endda overlevet min første nat her i Aarhus. Hurra for mig.

Det var her jeg besluttede det. Jeg vil blogge igen. Ikke kun på tumblr, men også her på blogspot. Og nu får denne blog endelig et form for tema, hvor det før har handlet om alt muligt blandet (dog, den sidste tid mest om homoseksuelle rettigheder). Jeg vil have det skal handle om mit liv her i Aarhus. Jeg vil dokumentere noget af alt det, som jeg oplever her; oplevelser, mennesker, følelser, etc.

Så hvad laver jeg her i Aarhus? Hvad laver jeg i det mørke Jylland, når jeg lige så godt kunne være på Djævleøen, Sjælland? Enkelt; jeg har fået studieplads på Aarhus Universitet - og jeg accepterede selvfølgelig. Ja, nu skal jeg i gang med min bachelor i International Virksomhedskommunikation i Spansk og Engelsk (fantastisk langt navn)! Mine studier begynder først om en uges tid. I morgen begynder rusugen, og jeg er ærligt ret spændt på at se, hvad der sker på sådan en rusuge. Jeg har tænkt mig at deltage i så meget som muligt, eftersom jeg gerne vil have noget socialt. Og Studenterlauget har lovet os venner for livet. Så lad os se om de får ret.

Jeg har allerede været igennem mine første udfordringer. Vi ankom i går ved 10-tiden og begyndte at flytte ting op på 3 etage hvor jeg bor. Det var hårdt, men det lykkedes! Jeg sagde farvel til mine forældre allerede ved 16-tiden og så var jeg pludselig helt alene. Det lykkedes mig ærligt talt ikke at komme ud af mit værelse hele den første aften af nervøsitet. Jeg fik ikke engang spist aftensmad (dumhed). Men det skal der laves om på. Jeg vil møde de mennesker, som bor her på kollegiet med mig! Så i dag gik jeg ud for at tage morgenmad... og så var der ingen. Oh, the irony.

Sååå, ja, det er hvad der er sket so far.

Now... Let the rest of my life begin!

- Frente

søndag den 17. juni 2012

Homoseksuel - hvordan?

I en alder af 8 år sad en dreng foran sine forældres computer – for det var den eneste familien havde – og søgte billeder på Google. Han søgte primært på billeder af mandlige modeller med en flot overkrop, men forsøgte ihærdigt at skjule dette for forældrene. Han lærte hurtigt, hvordan man slettede cookies og slettede alle sporene fra computeren, så hans forældre ikke kunne spore, hvad han lavede. Men denne lille ”hobby” gik lidt over gevind, og da klassekammeraterne begyndte at snakke om, hvor ulækkert det var at være bøsse og brugte ordet som skældsord, forsøgte han at droppe hobbyen og lade være med at glo på det nogensinde igen. Han vidste ikke engang hvad ordet betød, som sådan. Det skal siges, at han kun havde pigevenner og aldrig så meget som havde snakket med en dreng i hele sit liv.

Som tiden gik, fik han pigekærester og i 4-5 klasse (måske også starten af 6 klasse) var han faktisk kommet ind i drengegruppen. På trods af deres konstante snak om piger og fodbold, kunne han lide at være sammen med dem. Han kunne lide at lægge op af sin daværende bedste drengeven, når de så film og spillede spil. Han havde vænnet sig til endelig at opføre sig heteroseksuelt – som alle andre. Han passede ind, og han kunne virkelig godt lide det. Men i 6 klasse begyndte alting at blive vendt på hovedet. Den daværende bedste drengeven spurgte ham ”Er du bøsse?”. Drengen vendte sig kort mod ham, og det grimme ord rungede i hans hoved, mens en ækel følelse voksede i ham. ”Nej, selvfølgelig ikke,” svarede han. Kort efter kom en ny pige i klassen, som skulle blive hans ufrivillige billet ud af drengegruppen. Men den ufrivillige billet blev ekstremt hurtigt en frivillig billet. For kort tid efter, begyndte hver eneste dreng at vænne ryggen til ham. Og der begyndte rygterne. Rygter, som skulle få ham til at føle sig som et nul og et udskud.
Selvfølgelig, er denne lille historie min historie. Jeg vidste allerede som 8 årig, at jeg var til mænd, og jeg skammede mig ikke over det. For dengang var der ikke nogle fordomme om det. Jeg vidste ikke, hvad der var normalt og hvad der var unormalt. Som en lavigne væltede fordommene ind over mig og jeg følte mig mere og mere alene. Men det, som jeg i dag delvist skammer mig mest over er, at jeg ikke var tro mod mig selv. Jeg var ikke engang tro mod mig selv i mine tanker. Hvis jeg bare så lidt på en dreng, fandt jeg en mental hammer frem og slog mig selv i hovedet. Det ledte til adskillige selvmordsforsøg.
Jeg husker særligt en gang, hvor mine forældre ikke var hjemme. Min bror og jeg var, igen, kommet op at slås og han fik på en eller anden måde såret mig så meget, at jeg gik ned i køkkenet og fandt en af min mors skarpe køkkenknive. Jeg kan huske jeg så mit eget spejlbillede i kniven mens jeg stod og samlede mod til at stikke den i brystet på mig selv. I dag har jeg stadig et ar på siden af maven. Mine selvmordsforsøg tog til i fart, jo ældre jeg blev. Jeg holdt en facade oppe, hvor jeg smilede og var glad og lod som om, at jeg var ligeglad med, hvad folk tænkte om mig. Men da rygterne om, at jeg var homoseksuel, begyndte at løbe rundt på skolen, blev det for meget. På det tidspunkt havde jeg indrømmet for sundhedsplejersken, at jeg havde selvmordstanker og mine forældre blev gjort opmærksomme på det – men der blev ikke rigtig gjort noget ved det. Når jeg blev efterladt alene, fandt jeg forskellige måder at pine mig selv på. Jeg forsøgte dog mest med knive – hvilket forklarer mange af mine ar på overkroppen. Jeg ville ikke gøre det de typiske eller synlige steder; håndleddet, hovedet, hænderne, benene, osv. Jeg holdt det på overkroppen, for jeg gik alligevel med stort tøj, så ingen ville opdage det. Og til idræt, når vi skulle i bad efter idræt, var jeg fritaget, pga. eksem. Så det var intet problem for mig, at skjule alle mine knivsår.

Jeg var ikke altid i stand til at holde facaden oppe. Den glippede særligt i niende klasse, hvor jeg gik amok i klassen og angreb en pige. Jeg holdt hende mod væggen i et kvælertag. Jeg husker, at hun løb grædende ud af klassen. Jeg husker, at hun slog mig på vej ud og at jeg slog igen. Men det værste ved mindet, udover min handling, var det faktum, at adskillige af mine klassekammerater sad og roste mig for det jeg havde gjort. Jeg spillede selvfølgelig med på det, men sandheden var, at jeg aldrig havde skammet mig så meget før. Vi blev begge taget ud af klassen, og pigen var utrolig sød, og sagde, at hun ikke troede, at det var noget jeg nogensinde kunne finde på at gøre igen. Lærerne spurgte også, om de skulle underrette vores forældre, men jeg bad om selv at gøre det. Jeg følte, at jeg fortjente at blive straffet. Og denne gang var det ikke nok at straffe mig selv. Mine forældre handlede som jeg forventede: de blev skuffede. Og skuffelse er det værste jeg ved. Det var først, da jeg om aftenen brød sammen i stuen, at mine forældre forstod, hvor hæsligt jeg havde det med mig selv. Og så var jeg tilgivet igen. Skulle jeg vælge noget i mit liv, som jeg skammer mig mest over, så er det denne situation.
Jeg har aldrig været alene som sådan. Jeg har altid haft gode venner, både i virkeligheden og på nettet. Og da de begyndte at opdage de her ting, forsøgte de da også at hjælpe så godt de nu kunne – men de vidste aldrig mere end, at jeg havde selvmordstanker og havde forsøgt selvmord engang. Alligevel har jeg følt mig ufatteligt alene. Men en følelse jeg fandt værre end den alene-følelse, var følelsen af at være et ulækkert misfoster. Jo flere gange jeg hørte om ”Frederik er homoseksuel”-rygtet, desto mere ulækker følte jeg mig. Jeg fik desuden dårlige karakterer, så ikke engang der kunne jeg vise, at jeg faktisk kunne finde ud af noget. Jeg følte, at jeg var den største og klammeste fiasko i verden.
I dag er jeg dog ufatteligt glad for, at jeg var så stor en kujon, at jeg ikke turde slå mig selv ihjel. Jeg fortryder ikke engang alt det, der er sket. Sket er sket, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Og selvom jeg har ar rundt omkring til at minde mig om det, så smiler jeg bare. De er en del af mig, de er en del af den, jeg i dag er blevet. Og den, som jeg i dag er blevet, kan jeg virkelig godt lide. Jeg er mig; stolt homoseksuel, sarkastisk tosse, fjollet fotograf og entusiastisk Disney-elsker. Jeg har min ups’n’downs, men det har alle da, ikke?
Jeg har længe overvejet, om jeg skulle dele det her offentligt, da det (som I kan læse) er dybt personligt. Hvorfor jeg gør det? For at bevise overfor mig selv, hvor langt jeg egentlig er kommet på 3 år.

- Frente

onsdag den 25. april 2012

Hvor er Frente?

Ja, jeg har været væk længe - how terrible! Men nu er jeg vendt frygteligt tilbage! Muhahaha!
Nå, men hvorfor har jeg været væk? Jo, nu skal I bare høre!

Det er ved at være eksamenstid. Jeg prøver derfor at forberede mig så godt som muligt til disse frygteligheder. Herudover er jeg i gang med diverse projekter. Bl.a. er jeg begyndt at skrive historier igen. Jeg har nemlig meldt mig til et forfatterværksted på skolen. Måske lyder det kedeligt, nedern, nørdet, whatever, men jeg kan personligt virkelig godt lide det (ellers ville jeg vel ikke gå til det, vel? Duh). Jeg har skrevet 2 kapitler på i alt 9 sider - Hurray. Nu er jeg i gang med kapitel 3. Anygays.
Udover det, så er jeg i fuld færd med at filme min "Det Bli'r Bedre"-video :) Jeg satser stærkt på, at jeg kan få den op inden for den næste måned, men nu får vi at se!

Men udover romanskrivning, videoer og eksamensforberedelse, så tænkte jeg på, om nogle har forslag til et rigtig godt video-redigerings-program. Jeg har overvejet at skaffe "CyberLink PowerDirector 10", men ved ikke, om det er godt eller om der evt. findes bedre? For ærligt talt, Windows MovieMaker er noget bras. Så er det sagt.

Endvidere er jeg forresten hoppet med på The Hunger Games-bølgen. Jep, jeg er en maniac. Men virkelig, bøgerne er fantastiske og filmen ligeså! Jeg kan varmt anbefale den! Det er den første film (nogensinde) som jeg ahr set i biografen mere end én gang.
Hvis du har set den, hvad synes du så om den (filmen)? Hvis du kun har læst bøgerne, hvad synes du så om dem? Hvis du hverken har set filmen eller læst bøgerne... meh! Nej, øhm, hvorfor har du så ikke det? :]
OH! Og hvem er din yndlings-karakter? I bog 1 er min favorit - overraskende nok - Cato... Arh, Rue er også bedårende!

- Frente

P.S. Jeg glemte lige at sige: hvis du har lyst til at følge mere med, så opdaterer jeg altså Tumblr en hel del mere end bloggen. På min Tumblr poster jeg (selv-fotograferede) billeder, ting jeg falder over, citater, mindre tekster, etc. Jeg skriver på engelsk, men hva'! Oh! Og I kan også nemmere stille mig spørgsmål derinde :)

mandag den 26. marts 2012

EV-RY-DAY I'M TUMBLRIN'!

Ja, Frente er på Tumblr og han elsker det!
Jeg opdaterer nok tumblr en hel del mere, end jeg opdaterer bloggen her. Denne blog er mere til de længere ting :) Og når jeg vil skrive på dansk - for på min Tumblr skriver jeg udelukkende engelsk! SÅ FRYGT EJ! Bloggen fortsætter skam! :D

Link til min Tumblr: http://frenterik.tumblr.com/

- Frente

tirsdag den 20. marts 2012

Frente om "Det Bli'r Bedre"

Jeg så lige, at det amerikanske projekt "It Gets Better" er kommet til Danmark. Det er jeg glad for! Det er et fantastisk koncept, som virkelig kan hjælpe mange unge.

Hvis du ikke ved hvad Det Bli'r Bedre er, så vil jeg foreslå dig at kigge lidt på Det Bli'r Bedres hjemmeside: http://detblirbedre.dk/
Du kan også tjekke den amerikanske hjemmeside: http://www.itgetsbetter.org/

Jeg overvejer forresten at give et bidrag selv - jeg er dog en smule i tvivl. For jeg ved ikke, om man skal have været sprunget ud længe eller om man sagtens kan bidrage, hvis man vil dele sin egen spring-ud-historie. Jeg vil i hvert fald gerne bidrage med min egen spring-ud-historie, da jeg tænker tilbage på den med megen glæde. En glæde, som jeg virkelig ønsker at dele med andre unge.

Nej, jeg vil ikke bare skrive den (for det har jeg jo gjort her på bloggen). Ligesom Jobbe Joller vil jeg gerne gøre det på video. Hvorfor? Jo, fordi det er langt mere personligt. Jeg tror på, at en video kan gøre et langt større indtryk, end en lang tekst kan, netop pga. den personlige kontakt.

Så hvad siger i?
Skal Frente lave en sådan video og sende ind?

- Frente

lørdag den 17. marts 2012

Euforisk jordskælv


(Billede fra google)

Jeg husker stadig, da Danmark sagde "Vi vinder i år", "Vi ses til Eurovision Song Contest 2013". Måske fordi det egentlig ikke er så forfærdelig lang tid siden, at de stod og skavede sig sådan. Men lad det nu ligge.

Hvis man vil se på en vinder, vil jeg foreslå vi lige kigger over grænsen til Sverige. Jeg gør lige opmærksom på, at jeg endnu ikke har hørt ALLE sangene til årets Eurovision - det undskylder jeg. På trods af dét, er Sverige allerede min favorit. Sangen hedder "Euphoria" og er sunget af Loreen. Det er en utrolig festlig sang, som jeg kan forestille mig kunne blive populær på dvs. diskodaskoteker. Men spørgsmålet er, om den er bedre end sidste års deltager fra Sverige: Eric Saade's "Popular". Jeg er faktisk lidt i tvivl, men det er måske mere fordi jeg er en lille klam fan af Eric Saade - hmmm.

Nå, men lad os kigge lidt mere syd på. For der er faktisk et land, som jeg er pænt overrasket over: Spanien. De sidste mange år har de leveret noget være gylle til Eurovision. Men I år er sangen faktisk ret god, synes jeg. Den er lidt i stil med Islands "Is It True?" af Yohanna fra 2009 og Norges "My Heart Is Yours" af Didrik Solli-Tangen fra 2010. To sange, som jeg faktisk stadig hører i dag (og så var det også Island jeg stemte på i 2009). Spanien sender Pastora Soler og sangen "Quédate Conmigo". "Quédate conmigo" kan oversættes med "Bliv hos mig". Jeg tror faktisk den er på min top 10 i år - men nu får v at se, når jeg rent faktisk får alvet listen!

Arh, nu skulle jeg måske komme videre med min eksamensopgave. Intet bedre end at sidde og skrive om et herligt jordskælv, mmh, mmh!

Frente is OUT!

torsdag den 1. marts 2012

Menneskeracens trussel

Jeg griner stadig. Hvorfor? Jo, nu skal I hører.

Den flinke Estelle viste mig en artikel. En artikel på højde med rødhårede, der æder sjæle! Ser I, Libyen påstår, at homoseksuelle er en trussel for den menneskelige race. Isn't that hilarious?! Jeg tror ikke, jeg har hørt noget så dumt, i så ufatteligt lang tid... Det skulle da lige være, da homoseksualitet fik skylden for orkanen Katrina!

Som homoseksuel, frustreres jeg tit af homofobi. Men det hænder, at jeg sidder og griner hånligt, som den lille klamme unge jeg er. Jeg sidder netop nu, og griner og føler mig som et overmenneske, med så meget mere indsigt og forståelse af verden.

En ting jeg lidt undre mig over: hvad er begrundelsen for, at vi er en trussel for menneskeracen? Hvad gør os til en trussel? For ærligt talt, så står homoseksuelle (og bi- og transseksuelle) altså ikke ret stærkt nogen steder i verden - vi er trods alt en minoritet.

Tsk, tsk. Først Uganda, nu Libyen. Hvem er de næste?

"Pakistan har på vegne af Organisation of Islamic Cooperation protesteret imod UNHRCs beslutning, og kunne meddele, at dets 56 UN medlemsstater ikke anerkender LGBT problemer, som noget der har med menneskerettigheder at gøre" - Øhm, ava? Hvordan kan det ikke have noget med menneskerettigheder at gøre? Ved Parkistan overhovedet hvad menneskerettigheder er? Altså... hvis man tager deres kvindesyn og homofobi i betragtning.

Hvornår lærer folk, at homoseksualitet blot er en seksualitet ligesom heteroseksualitet? Det kan sgu da ikke være så svært!

Sære væsner, de homofober. Jeg ikke forstå, nej!

- Frente

fredag den 17. februar 2012

Paradis i det nordlige Jydeland!

Hullo, what is that? Isn't it me? NAGING!

Goddag, folks of Frente-land. Det har været længe siden, indeed. En hilsen jeg derfor sender, fra Jydelandets nord - også kaldet Skallerup Klit. Been there? Her er da meget fint - bare lidt kedeligt. Og det blæser. Det blæser meget, siger jeg jer! Hell, vi har flere gange kunne høre vinden mod husets vægge. Hyggeligt, ville folk mene - også Frente. Bare ikke når vinden piver ind af sprækkerne i huset. Tsk, sommerhuse. Man kan da heller ikke regne med dem!

Nu har jeg endelig fået set Paradisets Dumme Hotel. Aldrig har Frente set så dumme mennesker - I tell you! De har mennesker er om end endnu dummere end Amalie gange to! Det er jo gyseligt! Jeg forstår pludselig, hvorfor jeg aldrig har taget mig tid til at se det før. Sikke noget bras. "Jeg er ikke vaccineret mod pest" - Frente får lyst til at banke hovedet ind i den nærmeste væg, men han gør det ikke i frygt for at miste flere hjerneceller. En hver ved jo, at reality shows gør folk dummere - fordummende TV fortæller jeg jer. Nu må jeg jo lave krydsogtværs, læse faglige bøger og halleluja! HMPH!

Men Frente kunne ikke lade være. Jeg blev bidt af lortet og så det 3 aftener i træk - og som om det ikke var nok, så så jeg også lige Familien fra Bryggen. Linse Kessler... Du er og bliver den klammeste dame jeg nogensinde har set. Hvad med at få punkteret de to balloner du har siddende på brystet? Det ser sgu da underligt ud. Hell, hvis hun befinder sig på en fodboldbane, får alle spillerne da en eller anden underlig trang til at sparke til dem! Av, tænker Frente - og han er ellers en lille homo-dreng!

Nu gider Frente ikke snakke om flere negative vederstyggeligheder (eller hvordan det finurlige ord er stavet)! Nej, nu skal det handle om sjov og ballade. Hvor er mine smileys!?

Jeg kommer nemlig hjem fra Jydeland i morgen - det bliver festligt, for så slipper jeg snart fra min irriterende bror. Hurray! Når ejg endelig er hjemme, så skal der hygges med Benne for fulde hørm<3 Benne er nemlig sådan en hyggelig en.
I kommer til at høre mere om Benne senere, for gæt hvad! Benne og jeg skal til Barcelona! Vi rejser i uge 27 - kun 2 dage efter studenterkørslen. Det bliver fantastisk! Kun hende og mig<3 Når ja, og så diverse fyre jeg skal savle over - tøhø! (Hvorfor virker "!" knappen ikke så godt på den her lorte-bærbar?!).

Men nu skal Frente æde sig fed i chips, Digestive-kiks og hindbærsnitter!

God appetit!
- Frente

søndag den 22. januar 2012

Dansk Melodi Skuffelse


Danmark
"Vi ses til Eurovision 2013 i København" sagde værterne. Frente gloede dumt på TV'et og tænkte: "Yeah right". Jeg troede simpelthen ikke på, at vi i Danmark ville have nogen chance til Eurovision - selvom vi, overraskende nok, har fået pænt gode resultater de seneste mange år. Alligevel prøvede jeg at holde "modet oppe", eller hvad man siger. Men Frente fik ret og Frente blev skuffet.

Ifølge mig, var der kun 2 gode sange i år - og det på trods af, at stort set alle sangene mindede om hinanden. Lige med undtagelse af Suriya og hendes forfærdelige "Forever I B Young". Jeg gyser stadig.
De eneste to, som jeg kunne lide, var Karen Viuff's "Universe" og min personlige favorit: Kenneth Potempa's "Reach For The Sky". Viuff's sang var sød og følsom og teksten var smuk. Potempa's sang var god og manden havde performance. Dem af jer, der så Dansk Melodi Grand Prix: så I lige hvordan han løb frem og tilbage på scenen og ud til publikum? Jeg tror hans show ville være flot til ESC.

Men hvem vælger det ganske danske land? Vi vælger sørme en af de sange, som på ingen måde sagde mig noget - jeg havde faktisk glemt alt om den. Jeg syntes hverken den var dårlig eller god - den var bare, med et godt nydansk udtryk: nedern. Sangen er ingen ringere end Soluna Samay's "Should've Known Better". Gad, siger Frente.
Men Frente skal nok være flink. Jeg kan jo godt se, at den har noget. Og det er da bedre end Suriya. Jeg ville skamme mig over at være pære dansk, hvis vi sendte hende.

Jeg vil dog rose showet. Introen og scenen var noget af det bedste vi har set i mange år. Godt gået DR.

Europa
Ja, de fleste ved jo, at Eurovision i år afholdes i Baku, Aserbajdsjan's hovedsted. Hvis det ikke gør jer noget, så foretrækker jeg at skrive landet på engelsk, da det (underligt nok) giver mere mening - og så er det nemmere at stave til. Så for alle jer, der ikke ved, at Eurovision i år holdes i Azerbaijan - skam jer!

Nå, men jeg sidder i øjeblikket og venter på, at det bliver marts, da de sidste deltagere bliver fundet der. Og så skal Frente ellers i gang med at lave top 10 og det hele. Man er vel ikke ESC-nørd for ingenting, vel? Frente gør intet halvt, nej (sådan da)!

Men nu har jeg glemt hvad jeg ville skrive om Europa og ESC. Surt show, so to say.
Men så kan jeg jo passende fortælle jer, at hvis i gerne vil vide, hvem der deltager i år, hvem der har deltaget i ESC osv., så kan jeg her give jer den gyldne hjemmeside, som en hver ESC-nørd SKAL kende til: www.diggiloo.net! Dog er 2012 ikke kommet op endnu, så vi kan ikke se hvilke lande (udover Danmark) som har fundet deres sange. men Diggiloo oplyser, at det vil blive gjort inden for meget kort tid. Hurra for det!

Og nu vil Frente bukke dybt og skåle med et glas Sangria!

- Frente

P.S. Jeg gad ikke engang kommentere min mening, om x-factor deltagren Jesper's deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix.

søndag den 15. januar 2012

First Slumberparty: Del 2

Så er jeg tilbage igen. Denne gang fra min mobil - yay? Kan ikke så godt se hvad jeg skriver. Måske man skulle zoome lidt ind. Tøhø. Det var bedre.

Lige nu sidder Susan og Estelle og spiller Assassins Creed Revelations. Faktisk gennemførte Estelle og jeg det i går aftes, men Susan kunne ikke komme, så nu spiller vi sgu lige igen. Det er sgu ret okay. Anyway, dagen i går (lørdag) gik snildt. Vi mødtes og spillede Assassins Creed. Hele dagen. Til kl 22. Der var det gennemført. Og så begyndte vi at overveje, at spise aftensmad. Vi endte med at spise ved 23-tiden. Det er nok mere natmad end egentlig aftensmad, men hva'. Det var fedt. Efter det satte vi os igen til at koge Assassins Creed. Vi lavede faktisk ikke rigtigt andet, hvilket måske er temmelig foruroligende...

Nå, men så gik vi i seng. Så vågnede vi (hurra for det) og så kom Susan og nu spiller vi igen. Hmmm. Jeg føler ik de er så meget mere at skrive til hele Slumberparty'et, men I overlever jo nok.

Skål og farvel for nu

- Frente

fredag den 13. januar 2012

First Slumberparty: Del 1

SLUMBERPARTEH!!
Ahm. Sorry about that.

Okay, så lørdag aften skal jeg til min absolut første slumberparty - eller der er hvert fald, hvad Estelle og jeg kalder det. Vi har aftalt, at vi vil sove sammen og fandt hermed på, at vi skulle rende rundt i nattøj. Yay! Herudover, så skal vi sidde og nørde Assassins Creed (The ass in the creed?)! Så egentligt er det vel mere en lagenaften end et egentlig slumberparty. Hmmm...

"Frente, hvorfor kalder du indlægget for 'Del 1'?" Jo, nu skal i se, kære medfreaks! Det er jo først på lørdag (i morgen) at vi affyre startskudet. Men i dag var Estelle og jeg så en tur i byen, da alle ved, at ingen slumberparty/lagenaften/sleepover/whatev's er fuldendt, medmindre man har Ben&Jerry's! Så det måtte vi da lige købe i dag.

Udover at blive fede, får vi nok også firkantede øjne, da vi hele dagen og natten nok bare vil stirre på dummerkassen, og dens fascinerende verden. Det helt store tema er dog Assassins Creed. Men vi regner med og at se nogle film... Nah.

Haha, tror I virkelig kun det bliver Estelle og jeg? PFFF! Må jeg være fri! Det er jo ikke et party, hvis vi kun er 2! Susan kommer også (fordi 3 personer gør det til en fest)! Så vi bliver 3 mennesker, som senere på aftenen vil rulle hurtigere end vi kan gå, mens vores firkantede øjne blændes af solen. Åh, hvor vidunderligt! Hvor normale unge går ud og drikker hjernen ud, sidder vi spiller øjnene firkantede. Tøhø, see what I did there?

Til slut vil jeg bare gerne have lov at sige: "Helligånden er Guds penis"
Your mind = blown

Skål *bøvs*

- Frente

torsdag den 12. januar 2012

Rejsekort og andet bras

Aldrig har jeg været udsat for så latterlig en teknologi. Ja, jeg taler om det, som så mange andre gør: rejsekortet. Ja, det er smart - NÅR man har penge på det. Jesus Kristus og hans underbukser! Har man prøvet at løbe tør på kortet, så ved man, hvad jeg nu vil tale om! Halleluja.
Men lad mig starte fra en ende af. Så alle kan følge med.

I morges kiggede jeg på vejret, som jeg gør hver evig eneste morgen. Det blæste voldsomt, og jeg valgte at tage bussen - for det var jo gået fint de andre blæsende dage (måske lige med undtagelse af den morgen, hvor bussen kørte fra mig - fanden tage den troll-bus!). Så jeg gik - træt - ned mod busstoppestedet, hvor jeg pænt ventede på bussen i 5-6 minutter. Så kom den og BAM! Frente prøvede at "tjekke ind", men HOV! Hans saldo var for lav! HALLO! Jeg havde i hvert fald 36 kr. tilbage på det! Hvorfor kan jeg ikke få lov til at bruge dem? Grrr! Men bussemanden (hehe) var venlig og lod mig køre med gratis. Pyha, så kom man da i skole.

Meeen, jeg skulle jo også hjem. Og jeg nægtede at låne penge, for jeg ved, at jeg ikke kan betale tilbage foreløbig. Og folk er ikke altid glade for at vente længe, vel? Anygays, jeg prøvede ihærdigt at få fat i rejsekortets kundeservice (eller hvordan jeg skal formulere det), men de svarede aldrig. Abehjerner.
Så da jeg hverken kunne køre med nogen, ikke ville låne penge eller havde mulighed for bus eller tog, måtte jeg gå hjem. 7-8 km. I stormvejr. Godt jeg havde medvind - så var det som at blive blæst hjem!
Men stadig en lang og hård vej. Kan ikke anbefales!

Åh ja, hvilken herlig dag! Om jeg fatter hvordan et system kan være så elendigt. Så igen: hvad skal man forvente af det offentlige? At det virker?! Nu må jeg le. Jeg tror ikke jeg har oplevet, at det offentlige har kørt 100% optimalt før. Men nu har jeg jo kun levet i 19 år - meget kan forandre sig, ikke? Det kan man i hvert fald håbe!

Skål og godnat.

- Frente