Død.

Ja, så døde Gadaffi. Det skulle han jo alligevel på et eller andet tidspunkt.
På trods af hans grusomheder og andet møg (som jeg ikke ahr gidet sætte mig ind i), så føler jeg absolut ingen trang til at juble. I min verden er det sygeligt at juble over et andet menneskes død. Selvfølgelig har han været forfærdelig mod en hel masse mennesker - men det giver stadig ikke os andre ret til at juble over hans død. That is just how I see it.

Når ja, og så kan man se nogle skønne videoer på Ekstra Bladet. Nej, ligemeget hvor forfærdelig nogen har været, så kan jeg altså ikke tåle at se folk dø eller blive mishandlet. Helt ærligt, people. Hvor er jeres medmenneskelighed? På den anden side... så havde han vel også forventet at blive dræbt. Bare for at bruge noget dejligt oldævl: begår man hybris, bliver man ramt af nemesis. Og ja, Gadaffi begik sgu hybris. Nu er han så ramt af nemesis - surt show for ham.

Nu siger DR Update så, at krigen er slut i første omgang. Ja, det kan man da håbe! Alligevel har ejg meget svært ved at tro på det. For tiden synes jeg efterhgånden det er som om, at vi bare opsøger krige rundt om i verden (dog mest i de arabiske lande). Så i min verden er krigen føst slut, når folk holder op med at bekrige hinanden. Andet er jo åndssvagt.

På trods af Gadaffis udåd, vil jeg alligevel ønske ham en rolig død. Hvil i fred (og kom endelig ikke igen).

- Frente