torsdag den 12. januar 2012

Rejsekort og andet bras

Aldrig har jeg været udsat for så latterlig en teknologi. Ja, jeg taler om det, som så mange andre gør: rejsekortet. Ja, det er smart - NÅR man har penge på det. Jesus Kristus og hans underbukser! Har man prøvet at løbe tør på kortet, så ved man, hvad jeg nu vil tale om! Halleluja.
Men lad mig starte fra en ende af. Så alle kan følge med.

I morges kiggede jeg på vejret, som jeg gør hver evig eneste morgen. Det blæste voldsomt, og jeg valgte at tage bussen - for det var jo gået fint de andre blæsende dage (måske lige med undtagelse af den morgen, hvor bussen kørte fra mig - fanden tage den troll-bus!). Så jeg gik - træt - ned mod busstoppestedet, hvor jeg pænt ventede på bussen i 5-6 minutter. Så kom den og BAM! Frente prøvede at "tjekke ind", men HOV! Hans saldo var for lav! HALLO! Jeg havde i hvert fald 36 kr. tilbage på det! Hvorfor kan jeg ikke få lov til at bruge dem? Grrr! Men bussemanden (hehe) var venlig og lod mig køre med gratis. Pyha, så kom man da i skole.

Meeen, jeg skulle jo også hjem. Og jeg nægtede at låne penge, for jeg ved, at jeg ikke kan betale tilbage foreløbig. Og folk er ikke altid glade for at vente længe, vel? Anygays, jeg prøvede ihærdigt at få fat i rejsekortets kundeservice (eller hvordan jeg skal formulere det), men de svarede aldrig. Abehjerner.
Så da jeg hverken kunne køre med nogen, ikke ville låne penge eller havde mulighed for bus eller tog, måtte jeg gå hjem. 7-8 km. I stormvejr. Godt jeg havde medvind - så var det som at blive blæst hjem!
Men stadig en lang og hård vej. Kan ikke anbefales!

Åh ja, hvilken herlig dag! Om jeg fatter hvordan et system kan være så elendigt. Så igen: hvad skal man forvente af det offentlige? At det virker?! Nu må jeg le. Jeg tror ikke jeg har oplevet, at det offentlige har kørt 100% optimalt før. Men nu har jeg jo kun levet i 19 år - meget kan forandre sig, ikke? Det kan man i hvert fald håbe!

Skål og godnat.

- Frente

Ingen kommentarer:

Send en kommentar